Åreforkalkning

(latin: Arteriosklerose)

er en fælles betegnelse for en række forandringer i arteriesystemet, som medfører fortykkelse af karvæggen og tab af elasticitet. Der findes tre hovedtyper, der adskiller sig ved årsag, udbredning, klinik og hyppighed. Den mest almindelige form for arteriosklerose er aterosklerose. Aterosklerose kendetegnes ved fibrose og aflejring af kolesterol, andre fedtstoffer og trombemateriale i aorta og dennes større grene samt koronar- og hjernearterierne. Desuden findes arteriosklerose hos patienter ramt af Mönckebergs mediasklerose med forkalkninger i underbensarterierne, samt arteriolosklerosis og arteriolonekrose med fortykkelse af væggen i små arterier og arterioler ved hypertension. Aterosklerose kan optræde ved nedsat blodtilførsel: Til hjertet (iskæmisk hjertesygdom), til hjernen (cerebrovaskulær sygdom) eller til benene (claudicatio intermittens).

Iskæmisk hjertesygdoms symptomer

optræder i form af: Angina pectoris (hjertekrampe), akut myokardieinfarkt (hjerteblodprop), rytmeforstyrrelser, hjertesvækkelse eller hjertestop.

Cerebrovaskulær sygdom

viser sig som: Apopleksi (slagtilfælde), transitorisk cerebral iskæmi (TCI) (blodprop i hjernebarken) eller multiinfarkt demens.

Cerebrovaskulær intermittens

kan resultere i claudicatio intermittens (vindueskikkersygdom) og gangræn (vævsdød) som følge af manglende ilttilførsel.

Åreforkalkning (sygdommens hyppighed)

I Danmark i 1996 med en befolkning på ca. 5,2 mio. mennesker, var der 60.000 dødsfald. De tre største dødsårsager var hjerte-karsygdomme (37 %), kræft (26 %) og luftvejssygdomme (9 %). Af alle hjerte-karsygdomme døde ca. 50 % af iskæmisk hjertesygdom og 25 % af cerbrovaskulære sygdomme.

Hyppigheden for iskæmisk hjertesygdoms tilfælde er ca. 30.000 mennesker, for cerebrovaskulær sygdom ca. 10.000 mennesker og for cerebrovaskulær intermittens ca. 5.000 mennesker. Åreforkalkning er dermed årsagen til dødsfald i de industrialiserede vestlige lande.
Aterosklerose er en kronisk fremadskridende sygdom. Sygdommen er ikke som tidligere antaget kun udviklet hos voksne, og de tidligste læsioner af aterosklerose er allerede blevet observeret i spædbørnsalderen.

Sygdoms udvikling skiller sig stærkt mellem kønnene, hvor mændene udvikler det aterosklerotiske plak meget tidligere og hurtigere end kvinderne. Således vil en kvinde i 45 års alderen have udviklet en plak størrelse, der udviklingsmæssigt vil kunne sammenlignes med 10 år yngre mænd. Først når karrene er 70 % lukkede, starter de første symptomer i form af åndenød, forpustethed ved anstrengelse, svimmelhed, smerter i brystet eller lægmuskulaturen under anstrengelse.

Åreforkalkningens årsag

Den aterosklerotiske proces fremmes blandt andet af faktorer som: Hypertension (højt blodtryk), diabetes mellitus (sukkersyge), hyperhomocysteinæmi, og hyperkolesterolæmi.

Forskellige livsstilfaktorer som bl.a. stress, rygning, usund kost og manglende motion er af betydning for den hastighed og udvikling, hvormed åreforkalkningen breder sig i karrene.

Åreforkalknings lokalisation

Åreforkalkning har tendens til at dannes på steder, hvor kar deler sig og, hvor påvirkningen af blodets strømning er størst – altså mekanisk påvirkning. Sådanne læsioner kan igangsættes og fremmes af substanser, der er i stand til at irritere karvæggen, nemlig iltradikalers reaktion med flerumættede fedtsyrer i blodet eller i arterievæggen. Ligeledes bidrager iltradikaler produceret af hvide blodlegemer væsentligt til ødelæggelse af arterievæggen.

Forebyggelse og behandling

Mulighederne for behandling af aterosklerose er besværlige og kostbare, hvorfor der er et stort behov for primær forebyggelse.

Forebyggelse fokuserer på at reducere risikofaktorerne for sygdommen med ophør af tobaksrygning, nedsat alkoholforbrug, øget fysisk aktivitet og minimering af stress situationer på arbejdspladsen, inklusiv en god orthomolekylær kosttilskudsbehandling.
Når aterosklerosen er blevet symptomgivende, behandles der kirurgisk eller ikke kirurgisk.

Kirurgisk behandling

er ballonudviddelse af forsnævrede områder eller by-pass-operationer, en behandling, som må reserveres til de tilfælde, der ikke kan behandles på anden måde eller, som er i yderst akut krise. Den kirurgiske behandling er forbundet med risiko, og reelt ændrer den ikke på årsagen til sygdommen, da der kun behandles et ganske lille stykke af et beskadiget kar.

Ikke–kirurgisk behandling

er tæt forbundet med sekundær forebyggelse. Den ikke-invasive behandling består i at stabilisere og reducere de aterosklerotiske plak ved hjælp af samme metoder som ved forebyggelse, samt behandling med den effektive metode EDTA, som klinikken har som speciale.

EDTA behandlingen

er en kombination af livsstilsændring kombineret med nødvendigt kosttilskud og så drop-behandlingen med selve stoffet (se under behandling EDTA)

Hvad er det for noget med kolesterolet?

I diskussionen om kolesterolet hører man ofte, at hvis bare kolesteroltallet er lavt, så er alt godt. Men historien er mere indviklet end som så.

Kolesterol er et livsvigtigt byggemateriale. 95% af kolesterolet laver kroppen selv, medens 5% stammer fra føden. Det anvendes til opbygning af cellevægge, til binyrebark og kønshormoner, vitamin D3 og galde. Det er desuden et vigtigt konserveringsmiddel (antioxidant).
Det er rigtigt, at der er en statistisk sammenhæng mellem højt kolesterol og forkalkning. Det er formentlig ikke kolesterolet, der er farligt men manglen på antioxidanter til at holde det funktionsdygtigt. Antioxidanterne forhindrer nemlig kolesterol og andre fedtstoffer i at forharske. Kolesteroler starter selv i små mængder forkalkningsprocesser i forharsket tilstand. Dette blev påpeget af flere forskere allerede i 1992.
I en finsk undersøgelse af risikofaktorer for mænd, blev kolesterol placeret så langt nede som nr. 17 på risikolisten over væsentlige risikofaktorer. Kolesterol er på samme måde som urinsyre en del af kroppens egne antioxidanter. Når koncentrationen stiger, er det ofte et udtryk for, at forharskningsprocesserne er løbet løbsk.  Vi »ruster« fordi lak og undervognsbeskyttelse er slidt af.  Det er en dårlig idé også at fjerne det sidste lag voks ved at fjerne selve kolesterolet. Der bliver rigtigt nok mindre at konservere, men i stedet burde vi tilføre de manglende antioxidanter, såsom vitamin C, E, B6, betacaroten, selen, krom og zink, der i denne sammenhæng repræsenterer menneskets biologiske lak og undervognsbeskyttelse.

Kolesteroltallet har haft en god effekt, og det har været en god indfaldsvinkel til interessen for egen sundhed. Det har for mange været det lille spark, der skulle til for at ændre kostvaner og livsstil. I denne sammenhæng kan det stadig anvendes som mål for de nedbrydende forharskningsprocesser (frie radikale reaktioner), men behandlingen må udvides med først og fremmest at tilføre kroppen de nødvendige vitaminer og mineraler.

Kolesteroltallet

siger noget om forholdet mellem det gode kolesterol (HDL) og det dårlige (LDL). Og dermed er det kun den halve sandhed, når man bare kender sit “Kolesterol tal”. Hvis denne kvotient LDL/HDL er under 4,0, betragtes det som fint. Havets dyr, fisk og skaldyr indeholder hovedsageligt HDL kolesterol. LDL står for »de store kolesterol-kugler« (=Low-Density-Lipo- protein) og HDL for »de små kolesterol-kugler« (=High-Density-Lipo-protein), eller sagt på en huske-rigtig måde:

HDL for ”det herlige kolesterol”

LDL for ”det lede kolesterol”.