70 25 12 05

Stofskiftet

Hvad er stofskifte?

Stofskiftet påvirker alle kroppens celler og har dermed stor betydning for bl.a. vort generelle helbred, kalorieforbrænding, ældningproces og kropsvægt. Når man snakker stofskifteproblemer, skal man skelne mellem stofskiftehormoner OG stofskiftet som kroppens samlede forbrænding af energi. Man siger eller hører ofte, at hvis man spiser meget uden at tage på, så har man et højt stofskifte – modsat hvis man spiser lidt og ikke kan tabe sig. Altså at stofskiftet er regulator for forbrænding af kalorier.

Men stofskiftet er meget mere end det.

Stofskiftet ER de kemiske reaktioner, der sker i kroppen – alle de hormoner, hjerneceller, fedtceller, tarmceller, som regulerer vort helbred, ældningprocessen, kropsvægt etc.
Så når man siger, at der er stofskifteproblemer, så handler det typisk om reguleringen af skjoldbruskkirtlens hormoner.

Skjoldbruskkirtlen (glandula thyroidea) sidder under Adamsæblet foran på halsen. Den styres af hjernen (TSH: Thyreoidea-stimulerende-hormon) og producerer hormonerne T4 og T3. Disse hormoner er essentielle for kroppen, og skal derfor balancere i den rette mængde og forhold.
Er kirtlen hævet, kan den både ses og mærkes. Det kaldes struma.

Når man har lavt stofskifte –

kaldes også hypothyreose, hypothyroidisme eller myxødem. Disse navne dækker det samme, nemlig mangel på stofskiftehormoner i kroppen.
Ofte er årsagen til lavt stofskifte en autoimmun sygdom. I så fald kaldes det Hashimotos og så har man antistofferne Anti-TPO (thyreoidperoxidase antistoffer) og evt. Anti-TG (thyroglobulin antistoffer).
Men lavt stofskifte kan også være medfødt eller opstå som en bivirkning af medicin, jodmangel, operation i halsregionen, struma, rygestop, sygdom i hjernen (hypofysen) – OG efter behandling for for HØJT stofskifte. Arvelige og miljømæssige faktorer spiller også ind.
Forbigående lavt stofskifte forekommer også efter barnefødsel eller virus/betændelse i skjoldbruskkirtlen.

Når man har højt stofskifte –

kaldes også hyperthyroidisme, tyrotoksikose eller hyperthyreose. Så er årsagen (som ved lavt stofskifte) ofte en autoimmun sygdom. I så fald benævnes det Graves’ eller Basedows. Så har man antistoffer, der hedder TRAb (Thyroid Receptor Antistoffer).
Struma kan også afføde højt stofskifte. Måske finder en scanning/skintigrafi hormonproducerende knuder i kirtlen.
Stress, rygning, arv, miljø og medicin kan også forårsage højt stofskifte.

Autoimmun sygdom –

betyder, at kroppen danner antistoffer mod sig selv. Spektret af autoimmune sygdomme er stort, men man har kendskab til mindst tre, der kan påvirke skjoldbruskkirtlen.
Det er muligt at have mere end een af disse sygdomme samtidigt, og de giver over tid et højt eller lavt stofskifte. Der er ingen fast inkubationstid, og det er derfor muligt i årevis at have en uopdaget autoimmun sygdom. Man kan ydermere have symptomer fra en eller flere autoimmun(e) sygdom(me) inden eller i værre tilfælde uden, at det kan registreres fra en blodprøve.

Vigtige blodprøver ved diagnosticering og kontrol:
•    TSH
•    T4
•    Frit T4
•    T3
•    Frit T3
•    RT3

Antistoffer: TRab, TPOAb, TGAb
Øvrige blodprøver: Hæmoglobin, ferritin, D-vitamin, B12, kolesterol, natrium, jod, jern og zink

Behandling af lavt stofskifte –

Eltroxin, Euthyrox, Liothyronin (T3 hormon), Thyroid fra Glostrup, Erfa Thyroid, Armour Thyroid

Behandling af højt stofskifte –
Thycapzol, Thiamazol, Propylthiouracil (PTU) m.fl.
•    evt. betablokkere i en periode
•    evt. radioaktiv jodbehandling
•    ved struma: evt kirurgi

Symptomer –

på rod i stofskiftehormonerne er ikke ens for alle. Ofte er der tale om diffuse og mangeartede symptomer, og derfor kan der gå lang tid, inden man får den rigtige diagnose og deraf den rigtige behandling.
Kognitive symptomer som angst, depression, koncentrations- og hukommelsesbesvær og ’tåget’ hjerne er helt almindelige og faktisk ofte tidlige symptomer. Ydermere er vægtøgning/vægttab (altså uden samtidige kostændringer), ekstrem træthed, hårtab, ændret sexlyst, søvnbesvær, hjertebanken, hårtab, fertilitetsproblemer, migræne, forstoppelse/diarré, forhøjet kolesterol med flere – alle velkendte symptomer på ubalance stofskiftehormonerne.

Behandlet eller velbehandlet?

Det er svært at afgøre, hvor vidt man er velbehandlet, dersom lægen kun forholder sig til TSH blodprøven. Det er bedst at kende de faktiske blodprøveværdier af især ‘frit T4’ og ‘frit T3’.
Derudover er det særdeles vigtigt at se på, hvad kroppen i øvrigt indeholder af hormoner, vitaminer, mineraler og  sporstoffer, da der ofte er mangler af disse. Kosten spiller også en vigtigt rolle.
Ikke to mennesker er ens og man kan derfor heller ikke sammenligne tal og tests. Det er vigtigt, at man er i god dialog med lægen, og at man selv mærker efter, hvordan man har det.