70 25 12 05

Drop med vitamin C

Generelt om C-vitamin

C-Vitamin er det almindelige navn for stoffet ascorbinsyre. C-vitamin optages fra tyndtarmen. Man anslår, at det samlede indhold af C-vitamin i kroppen under normale omstændigheder er cirka 1,5 gram.

Behovet for C-vitamin er øget ved fysisk stress og tobaksrygning. Årsagen er formentlig en kombination af øget forbrug og øget udskillelse med urinen.

Historien om C-vitamin begyndte med Albert Szent-Gyorgyi i perioden fra 1928 til 1933. Det var på det tidspunkt at det lykkedes at isolere krystaller af en sukker lignende substans fra oksebinyrebark. Substansen fik navnet ascorbinsyre – d.v.s. syren, som forhindrer scorbut (skørbug). I 1937 fik han Nobelprisen sammen med W.A. Haworth for opdagelsen og udvindelsen af ascorbinsyre.

Allerede omkring 1940 var der forskning i gang for at undersøge, hvilke muligheder der var for behandlingen af forskellige sygdomme med højdosis C-vitamin. I 1972 samlede forfatteren Irving Stone hundredvis af videnskabelige referencer i sin bog “The Healing Factor: Vitamin C Against Disease”, som viser C-vitamins helbredende effekt i mange sygdomsprocesser, både akutte og mere kroniske inklusive kræft.

Det specielle ved C-vitamin er at mennesket er én af de få dyrearter (foruden aber, marsvin og visse arter af flagermus), som ikke er i stand til at fremstille C-vitamin i egen krop. Antropologer har beregnet, at der er sket en mutation hos mennesker for flere millioner år siden, som endte med at vi kun har fire af de seks enzymer tilbage der skal til for at omdanne glukose (blodsukker) til ascorbinsyre i leveren.

Blandt de dyrearter der stadigvæk selv fremstiller C-vitamin, er deres fysiologiske produktion langt højere end den officielle anbefalede dagsdosis til mennesker. De fleste pattedyr – fx. mus, katte, hunde, får, geder, køer osv – fremstiller C-vitamin i deres lever proportionalt med legemsvægten. Justeret til et 70 kilograms pattedyr, er dette C-vitamin i gennemsnit 10 gram om dagen og endnu mere under sygdom og stressforhold. En hunds lever kan producere op til 200 gram om dagen under sygdom.

Her må det understreges at hos pattedyr overføres C-vitamin direkte fra leveren til blodet i stedet for at gå gennem mave-tarm systemet før det optages. Det betyder at vi mennesker er nødt til at indtage 20 til 30 gram dagligt for at få 10 gram C-vitamin ind i vort blod og væv.

Ligesom selen er C-vitamins niveau i blodet typisk lavt hos kræftpatienter på grund af patientens øgede behov under sygdom. For en kræftpatient er C-vitamin livsvigtigt, fordi det stimulerer immunforsvaret, afgifter carcinogene (kræftfremkaldende) forbindelser, beskytter mod frie radikaler, og er i stand til at forbedre behandlingseffekten med kemo-/stråleterapi

Hvad bruger kroppen C-vitamin til?

C-vitamin (Ascorbinsyre) har betydning for kroppens immunforsvar, der blandt andet beskytter mod virus og bakterier.

En vigtig bestanddel af bindevævet, knogle og en række andre væv.
Sammen med jern er C-vitamin nødvendigt for dannelsen af en af de 20 aminosyrer, kroppen bruger til at opbygge protein. Denne aminosyre indgår i proteinet kollagen, der er den trækstærke bestanddel i sener, brusk, tandkød og knogler. Mangler man kollagen medfører det, at de mindste blodkar bliver skøre, og sår heler dårligt.

Da der indgår kollagen i både brusk og knogler, bliver dannelsen af dette væv også defekt. Får man ikke tilstrækkelig C-vitamin, medfører det på længere sigt den klassiske mangelsygdom skørbug.

Forskningsresultater gennem de sidste 40 år har påvist at C-vitamin:

  • forebygger mange former for kræft• hæmmer tumorvækst i dyreforsøg
  • forbedrer effekten ved mange former for kemoterapi
  • er celledræbende for kræftceller i tilstrækkelige høje koncentrationer
  • er praktisk talt uden bivirkninger ved selv de højeste intravenøse koncentrationer
  • styrker immunresponsen (dræbercelle aktivering, lymfocytdannelse)
  • er det eneste næringsstof som gentagne gange har påvist at øge den forventede levealder, når taget i doser der overstiger # det anbefalede daglige behov (100 mg).

Intravenøs C-vitamin (IV-C)

Intravenøse drop med store doser C-vitamin gives som del af ofte større, meget individualiserede behandlingsprogrammer rettet mod meget forskelligartede lidelser, da det har det vist sig, at C-vitamin i megadoser, der langt overstiger hvad man kan opnå gennem føden eller kosttilskud, har markante positive virkninger ved en lang række svære lidelser.

Indtagelse af C-vitamin i sådanne mængder kan kun administreres som intravenøse infusioner. Ved hjælp af denne fremgangsmåde kan man mætte vævene i den grad, at C-vitaminkoncentrationen overskrider nogle tærskelværdier og igangsætter biokemiske forsvarsmekanismer, der ikke kan aktiveres ved lavere doseringer.

C-vitamin infusioner indgår også ofte i behandlingsprogrammerne for en række lidelser, som for eksempel cancer, kroniske infektioner, bindevævssygdomme og dissemineret sklerose.
Kliniske studier har påvist at C-vitamin er celledræbende overfor kræftceller, når det anvendes i meget høje koncentrationer, der må gives intravenøst. C-vitamin koncentreres i kræftceller, hermed udløses et reguleret celleselvmord (apoptosis), som ender i celledød.

Med denne behandlingsform har man således opnået en slags økologisk baseret Orthomolekylær kemoterapi, der er ugiftig og bivirkningsfri.

Udover sin celledræbende effekt er IV-C i stand til at mobilisere immunsystemet ved en kraftig inflammationsdæmpende effekt, især ved høje er. C-vitamins inflammationsdæmmende effekt er et resultat af flere virkninger:

  1. standsning af fri radikal reaktioner i inflammationsprocessen
  2. reduktionen af pro-inflammatorisk PGE2
  3. forøgelsen af anti-inflammatorisk PGE1. Dette kan styrke patientens velbefindende og forbedre behandlingseffekten med kemo- og stråleterapi samtidig med, at den beskytter mod kemo/strålers skadelige bivirkninger.

C-vitamin gives direkte ind i blodåren som 50-90 gram drop over 2-3 timer, oftes 2 gange om ugen.

C-vitamin´s anti-cancereffekt er blevet gennemgået af flere, herunder Dr. Hugh Riordan, som har arbejdet med intravenøs C-vitamin i forbindelse med kræftbehandling siden 1980. Han har som andre vist at C-vitamin i tilstrækkelige høje blodkoncentrationer er celledræbende for kræftceller på en måde der ligner kemoterapi.

Artikel:

Højdosis intravenøs Vitamin-C bekæmper Kræft
Af VITALRÅDET / 28-09-05 15:00
Sådan lød overskriften i New York Times for to uger siden:

National Institute of Health (NIH) i USA har netop offentliggjort et laboratorieforsøg (1), der har vist, at når man udsætter kræftceller for C-vitamin i de høje doser, som kun kan opnås ved intravenøs indgift, så medfører det øget celledød hos cancercellerne, vel at mærke uden at afficere de normale celler.

Det statslige NIH udtaler: ”These findings give plausibility to i.v. ascorbic acid in cancer treatment.” De tilføjer så retfærdigvis, at der er langt fra laboratorieforsøg til behandling af mennesker.
Imidlertid er dette forsøg en bekræftelse på flere tidligere forsøg, der har vist det samme. Sidste år fastslog forskere, at: “Med intravenøs vitamin C kan man opnå koncentrationer som har antitumor aktivitet, og vitamin-C’s rolle i cancerbehandlingen bør overvejes.” (2)

I 1993 viste forsøg, at c-vitamin var dræbende eller cytotoksisk over for hurtigtvoksende maligne celler, samtidig med at det var ugiftigt over for ikke-maligne celler. Supplerende forsøg viste, at askorbatets indvirkning på cellevækst var et resultat af dets direkte dræbende effekt på cancercellerne (cytocid), fremfor cytostatisk effekt. (3)
Tidligere er det påvist, at C-vitamin har væksthæmmende virkning på kræftceller, men kun i store koncentrationer. Tilføjelse af antioxidanten katalase til dyrkningsmediet, som indeholdt C-vitamin, undertrykte totalt denne væksthæmmende virkning.

Forfatterne mener, at dette antyder, at en overproduktion af hydrogenperoxid er involveret i mekanismer ansvarlige for C-vitaminets hæmmende virkning på tumorcellevækst. (4)

Og præcis denne antagelse fra 1989, hælder forfatterne af det aktuelle studie også til, nemlig at den toxiske effekt på kræftcellerne skyldes høj koncentration af peroxid, ved høj dosis vitamin-C. Normale celler har et intakt antioxidantforsvar i form af katalase, hvilket cancerceller mangler. Derfor er det kun cancerceller, der tager skade af vitamin-C og ikke normale celler, hvilket netop er den observation, som forskerne gjorde i forrige uge.

C-vitaminets potentiale i kræftbehandlingen er desuden påvist i to store forsøg i 1994, hvor store doser askorbinsyre havde en stærk cytotoksisk (cellegiftig) virkning på en lang række cancercelletyper dyrket in vitro.(5)

Forfatterne til det andet forsøg argumenterer ligeledes for, at askorbinsyre opfører sig som en pro-oxidant i cancerceller, og de anbefaler brugen af askorbinsyre ved behandling af f.eks. neuroblastomer.(6)
Så langt, så godt. Men forskerne fra NIH siger så, at der er langt fra laboratorium til behandling af mennesker. Og det er da sædvanligvis også rigtigt.

Vitamin-C er imidlertid så ugiftigt, at der ikke skulle være langt til at lave store, forkromede forsøg, og nogen er faktisk allerede gjort.

Allerede i 1936 publicerede en ung reservelæge i Ugeskrift for Læger et forsøg på to leukæmipatienter, hvor sygdommen bedredes på behandling med vitamin-C. Den unge reservelæge var den senere så navnkundige professor i pædiatri, Preben Plum.
40 år senere viste et forsøg med 1.100 patienter med opgivet, terminal cancer, at de som blev behandlet med i.v. vitamin-C, levede væsentligt længere, end de ubehandlede. (7)

For ti år siden viste Riordan og medarbejdere, at askorbinsyre-plasmaniveauer ved intravenøs administration kan komme op på et for tumorceller giftigt niveau. Forfatterne mener, at askorbinsyre’s cytotoksiske egenskaber burde kvalificere det til at komme i betragtning som et kemoterapeutisk middel. (8)
Disse få udpluk af en betydelig mængde forskning i C-vitamin passer sammen som brikker i et puslespil, hvor det seneste faldt på plads for to uger siden.

Det har vakt betydelig interesse i udenlandske medier, herunder New York Times, og her i Danmark kan det så udbygge fundamentet for de få klinikker, der behandler deres kræftpatienter med intravenøs vitamin-C.
Nyhedsbrev 28. september 2005.
Referencer:

1) Chen et al. Proceedings of the National Academy of Sciences 20. Sept. 2005;102:13604-9.

2) Annals of Internal Medicine 2004;140: 533-37.

3) P.Y. Leung, et al. Cytotoxic Effect of Ascorbate and its Derivatives on Cultured Malignant and Nonmalignant Cell Lines, Anticancer Research, 13(2), March-April 1993, p. 475-480.

4) V. Noto, et al., Effects of Sodium Ascorbate (Vitamin C) and 2-methyl-1,4-Naphthoquinone Treatment on Human Tumor Cell Growth in Vitro. I. Synergism of Combined Vitamin C and K3 Action, Cancer, 63(5), March 2, 1989, p. 901-906.

5) M. A. Medina, et al. Ascorbic Acid is Cytotoxic for Pediatric Tumor Cells Cultured in Vitro, Biochem Mol Biol Int, 34(5), November 1994, p. 871-874.

6) S.L. Baader, et al., Uptake and Cytotoxicity of Ascorbic Acid and Dehydroascorbic Acid in Neuroblastoma (SK-N-SH) and Neuroectodermal (SK-N-LO) Cells, Anticancer, 14(1A), January-February 1994 p. 221-227.

7) Cameroun, Proc Natl Acad Sci 1976;73:3685-9.

8) N.H. Riordan, et. al. Intravenous Ascorbate as a Tumor Cytotoxic Chemotherapeutic Agent, Medical Hypotheses, 44(3), March 1995, p. 207-213.

Yderligere oplysninger:

Speciallæge Claus Hancke

formand for Vitalrådet

Institut for Orthomolekylær Medicin

 

 


Bemærk: klinikken er privat, uden ydernummer og tilskud fra det offentlige.
Klinikkens komplementære arbejdsmetoder, undersøgelser og behandling er ikke alment anerkendt i det etablerede sundhedsvæsen