70 25 12 05

EDTA-behandling (Kelation)

Dette er en medicinsk, skånsom behandling mod forkalkning i hjerte, kredsløb, hjerne og pulsårer.
Undersøgelser viser,at man kan undgå amputationer og bypass operationer i hjertet.

Det skal anføres, at det offentlige sundhedsvæsen endnu ikke finder behandlingen tilstrækkeligt dokumenteret.

EDTA er en svag aminosyre, som er i stand til at binde metalioner, f eks. bly, jern, kobber, aluminium og calcium. Allerede i 1893 fremsatte svejtseren, Alfred Werner, teorien om Kelation. Det græske ord chele betyder klo. Med Kelation menes, at ligesom en klo kan omslutte og fjerne noget, der spærrer vejen frem, sådan kan EDTA kelatbinde metalioner og føre dem væk fra kroppen. EDTA-behandlingen fjerner dermed ophobede tungmetaller, andre giftige metaller og kalk fra blodkar, der på længere sigt øger tendensen til for åreforkalkning og kroniske sygdomme. Det er en af de biologiske behandlinger, som er uskadelig og billig, men i et teknologisk samfund som vort, har vist sig svært at blive anerkendt.

Opfindelsen af EDTA

EDTA blev opfundet i Tyskland af I.G. Farben i 1930 (EDTA er en forkortelse for Ethylen Diamin Tetra Acetat) som et tilsætningsmiddel til farvestoffer. I farveindustrien havde man et stort problem i områder med hårdt vand (kalk i vandet). Hvis man brugte vandet til farvning af tekstiler, blev indfarvningen meget uens. Derfor ledte man efter et stof, som kunne binde kalken og gøre vandet blødt, og det lykkedes ad kemisk vej med EDTA. En tysk læge filosoferede over farveindustriens held og begyndte med forsøg på dyr. Kunne stoffet binde kalk, måtte det også kunne binde f eks. tungmetaller, og med denne teori rejste han til USA, hvor han fandt ud af, at den største tiltrækningskraft, stoffet har, er bly. Den opdagelse har medført, at EDTA findes på skadestuen på alle hospitaler, klar til brug for patienter, der kommer ind med blyforgiftning.

EDTAs effekt

Stoffet er absolut ikke ukendt for Sundhedsstyrelsen, og foruden at binde bly, kan det også binde kalk. Det finder vi igen bevis for på vore hospitaler. Skal nogen have taget blodprøve for at få målt blodprocenten, tappes der blod i et lille glas med lidt EDTA i bunden. Det skal forhindre blodet i at størkne. Calciumionerne i blodet bindes med EDTA, hvorved størkning forhindres. Tandlægerne bruger den calciumbindende effekt til at udvide tandkanalen før en rodbehandling. Derfor passer det ikke, hvis nogen prøver at benægte stoffets effekt. Det hjælper både, når man er forkalket, og nar man er forgiftet af tungmetaller. 3 gram EDTA binder 324 gram kalk, hvilket er den mængde der kan fjernes fra blodbanen under en EDTA-behandling.

Anvendelsesmuligheder

I 1935 fik farveindustrien i Tyskland hjælp af stoffet EDTA. I 1940 blev det brugt til at fjerne radioaktivitet fra forgiftede mennesker, Endelig i 1951 blev man klar over, at det også kunne bruges til, at fjerne andet end tungmetaller. På en akkumulatorfabrik i Michigan, USA, blev 30 arbejdere blyforgiftet efter en eksplosion. Deres forgiftning blev behandlet med EDTA, og herunder opdagede man, at mange af de kroniske sygdomme, arbejderne havde haft inden ulykken, forsvandt. Et par af arbejderne fik i forvejen nitroglycerin på grund af smerter ved hjertet. Andre arbejdere led af åreforkalkning i benene. Efter behandlingen blev nitroglycerin tabletterne lagt væk, og arbejdere med bensmerter kunne igen gå så langt, de ville. På den måde kom amerikanske forskere på sporet af EDTA som et middel mod åreforkalkning. Siden har man erfaret, at sprøde negle bliver faste, og kolde fødder og fingre ændres til det bedre med EDTA, ligesom det giver en forbedret potens, og der er ingen dødsfald af den “Viagra-effekt”, som EDTA har.

Det farlige jern

Selvom EDTA-behandlingen blev opfundet i 30erne og 40erne, var det først i slutningen af 50erne, at vi begyndte at få et lille indblik i, hvorfor den hjælper, og hvad der ligger bag. En amerikansk forsker fandt ud af, at årsagen til mange af vore sygdomme er forharskningsprocesser. Dvs. vi ruster. En helt speciel nedbrydende effekt i kroppen kommer fra for meget jern. Hos ægtepar, der kommer i konsultationen for at fa målt deres jerndepoter, ses hyppigt, at der er ti gange mere jern hos manden end hos konen. I dag tror man, at for meget jern i kroppen er medvirkende til, at vi mænd er så svage, nar vi bliver gamle. For kvindernes vedkommende troede lægerne længe, at det var deres hormoner, der gjorde dem stærkere og mere hårdføre mod sygdomme som ældre sammenlignet med mændene. Efter at have studeret livscyklus hos mandlige bloddonorer og sammenlignet den med de kvinder, der tidligt fik fjernet livmoderen, så de ikke havde menstruation livet igennem, og derfor også begyndte at ophobe jern, blev man klar over, at de var lige så sygelige som mændene, trods deres hormonproduktion, nu hvor de ikke længere gennem blødning kunne komme af med det for meget jern, vi får via kosten. Det er påfaldende, at de mænd, der er/har været bloddonorer klarer sig meget bedre i alderdommen end vi andre. EDTA fjerner jern. Det er heldigvis en af EDTA’s hemmeligheder, at det fjerner ikke blot bly, uheldige tungmetaller og kalk i blodet, men det fjerner også aktive jernioner, der i blodet optræder som sabotører og sætter forharskningsprocessen i gang i kroppen. Denne optræden af jernet, gør det nemmere at forstå, hvorfor dyr, der fik EDTA-behandling både før og efter operationer, klarede operationen bedre end de, der ikke fik EDTA. Det er nemlig jernionerne, der fremskynder de nedbrydningsprocesser, som kommer alle ar, når der er opereret.

Betydningen af antioxidanter

“Frie radikaler” er navnet på de kemiske stoffer, der skader cellerne gennem forharskning. Man taler om frie iltradikaler og tænker her på iltmolekylet, der bliver meget aggressiv, når det ikke har nogen vitaminer til at forhindre, at det giver forharskning. Organismen har indbygget et skjold mod dem; men det er ikke altid, at skjoldet virker. Overskud af jern øger skaderne. For at bremse det, må vi have antioxidanter dvs. vitaminer og mineraler, der lægger sig som et beskyttende lag rundt om cellerne. De forandringer i kroppen, der kan henføres til frie radikal skader, omfatter: Ophobning af forandringer af elastisk væv, således at dette bliver stift. Elastisk væv findes i betydelig grad i karvæggene, og frie radikaler kan her forårsage, at karrene bliver stive og grundlaget for åreforkalkning kan lægges. Nedbrydelse af kulhydratmolekyler, leddene bliver smurt af en slim (ledvæsken), der hovedsagelig består af store kulhydratmolekyler. Ophobning af alderspigmenter fra specielt flerumættede fedtsyrer og proteiner både i huden og hjernens grå substans. Forandringer i cellemembraner med ændring af deres egenskaber. Hæmning af kroppens forsvarsberedskab.

Hvad fremkalder dannelse af frie radikaler?

Mange forskellige faktorer kan igangsætte dannelsen af fri radikaler: udsættelse for kraftig varme, betændelsestilstande, forurening, tobaksrygning, pesticider, forskellige kræftfremkaldende stoffer, peroxideret fedt i madvarer (flerumættede fedtsyrer, der har været udsat for opvarmning), brændt (grillet) kød mm. De skader, der stammer fra ioniserende stråling, både ved udsættelse for ultraviolet lys, røntgenstråler og radioaktiv bestråling, stammer fra dannelsen af frie radikaler i kroppen. Blandt de forbindelser i kroppen, der angribes af frie radikaler er proteiner (som f.eks. enzymer eller kollagen i leddene), neurotransmitterstoffer i hjernen, nukleinsyre i arvematerialet (hvilket kan føre til kræft) og de allervigtigste, fedtsyrerne, som udgør hovedparten af cellemembranerne. Når fedtsyrer i cellemembran bliver iltet af fri radikaler (den proces, der forårsager forharskning af fedt), dannes der lipid peroxider, og cellemembranens funktion ødelægges og efterlader cellen ligeså sårbar over for gennemtrængning af forskellige stoffer som et ormædt sejlskib, der før eller siden synker. Lipid peroxiderne er i sig selv giftige kemiske stoffer, som kan forårsage direkte celleskade, nedsætte cellernes stofskifte og nedsætte gennemstrømningen af blod i væv.

Åreforkalkning – hvad er det?

Åreforkalkning er den mest udbredte lidelse i Danmark, hvor 30.000 hvert år får blodprop i hjertet og over 10.000 blodprop i hjernen. Tilstanden starter i barndommen og er et led i kroppens aldring. Først når karrene er 50-70% lukkede, starter de første symptomer i form af åndenød, forpustethed ved anstrengelse, svimmelhed, smerter i brystet eller lægmuskulaturen under anstrengelse. Åreforkalkning er hovedårsagen til dødsfald i de industrialiserede vestlige lande. Åreforkalkning har tendens til at dannes på steder, hvor kar deler sig og hvor påvirkningen af blodets strømning er størst – altså mekanisk påvirkning. Sådanne læsioner kan igangsættes og fremmes af substanser, der er i stand til at irritere karvæggen, nemlig iltradikaler reaktion med flerumættede fedtsyrer i blodet eller arterievæggen. Ligeledes bidrager iltradikaler produceret af hvide blodlegemer væsentligt til ødelæggelse af arterievæggen. Forskellige livsstilfaktorer som bl.a. stress, rygning, usund kost og manglende motion er af betydning for den hastighed, hvormed åreforkalkningen breder sig i karrene.

Første danske undersøgelse

I 1993 gjorde 2 kolleger, Claus Hancke og Knut Flytlie en undersøgelse af de 470 patienter, de havde haft indtil da. Den viste, at 85% fik forbedret deres gangdistance. De kunne altså gå længere end før behandlingen. 69% fik forbedret deres EKG (kardiogram), så der nu kom mere ilt til hjertet. Af patienterne med hjertekrampe fik 91% det bedre efter behandlingen. Det viste sig ved et væsentligt fald i brug af Nitroglycerintabletter.

Behandling uden bivirkninger

EDTA er et ganske interessant stof for en læge at arbejde med. Det er første gang, jeg har haft en medicinsk behandling tilgængelig, hvor jeg ikke behøver at sige til patienten: “Nu kan det godt være, at du kommer til at få det bedre med dit hjerte, men du skal jo huske, det er bivirkninger ved behandlingen.

Hvordan foregår EDTA-behandlingen?

EDTA-behandlingen er en infusionsbehandling, dvs. EDTA opløst i vand løber langsomt ind i en vene. EDTA kan ikke indtages som tabletter, idet EDTA for det første kun absorberes med ca. 5% gennem tarmen, og man må derfor op i meget store doser for at opnå en effekt. For det andet binder EDTA indtaget gennem munden livsnødvendige næringsstoffer i tarmen. Disse forhold nødvendiggør, at EDTA skal infunderes direkte ind i blodbanen.
De fleste starter med behandling to gange om ugen. Der bør gives behandling mindst én gang om ugen og højst 3 gange om ugen. Man sidder i en lænestol. Der anbringes en meget fin nål i en vene på underarmen eller håndryggen. Nålen fjernes igen, og tilbage sidder der nu et fint plastrør, der fastgøres med tape til huden. En flaske med EDTA, magnesium og C-vitamin forbindes nu med plastrøret, og væsken løber ind med en hastighed af en dråbe i sekundet, hvilket svarer til en behandlingstid på ca. 3 timer. Svier det, når væsken løber ind, kan der tilsættes mere magnesium. Man kan nu gå frit rundt med flasken i hånden. Efter 30. behandling anbefales det, at fortsætter hver eller hver anden måned med en EDTA-behandling, idet åreforkalkningen, selvom der ikke længere er symptomer tilstede efter de første 30 behandlinger, har tendens til at gendannes uden fortsat behandling. En EDTA-behandling omfatter desuden en omlægning af livsstilen, f.eks. ophør med rygning, mere motion, omlægning af kosten, indtagelse af forskellige næringsstoffer som kosttilskud mm.

Hvornår mærkes effekten af EDTA?

Det allerførste, man mærker, når man får behandlingen, det er ikke at hjertekrampen forsvinder, men en tydelig forbedring af almentilstanden. Man har det bedre, og humøret er også bedre, længe før der mærkes fremgang på hjertet og på benene. Man må ikke opgive behandlingen, fordi det trækker ud med bedringen. Hvis man er forgiftet med tungmetaller, skal de først ud af kroppen, før man får det bedre. Det er set, at en 42årig patient med sukkersyge fik effekt efter 11 behandlinger, mens en 80’arig norsk fisker, der havde spist fisk hele sit liv, og derfor var fyldt med tungmetaller, specielt kviksølv, skulle op på 22 behandlinger, før han mærkede bedring. Så kunne han også gå 5 km, og da han kom i behandling, kunne han kun klare 50 m. Dvs. en forbedring på 10.000 %. Det er interessant at se, at EDTA også virker på kardiogrammet. Jeg har ellers som læge lært, at når man først har iltmangel i sit kardiogram, så kan det ikke ændres, så kan det kun blive værre år for år. Og hvis man er rigtig heldig og holder op med at ryge, så kan det måske stoppe forkalknings-processens hastighed, men man kunne ikke lave et gammelt hjerte 4-5 år yngre. Det kan man faktisk med EDTA-behandlingen.

Farlige operationer kan undgås

Fra den tidligere omtalte undersøgelse (Hancke & Flytlie) af 470 patienter, som i USA er blevet kendt som “amputations / by-pass undersøgelsen”, er der en opgørelse over, hvordan det gik de mange af patienterne, der kom til EDTA behandling, mens de, stod på ventelisten til by-pass operation eller amputation. Der var 72, som ventede på by-pass. Af dem undgik 65 operationen, fordi lægerne ved en ny test til deres store forbavselse ikke fandt forkalkning ved hjertet mere. Af de 7, som fik by-pass, havde 2 kun haft råd til at gennemføre 15 EDTA-behandlinger, mens andre 2 af de 7, skønt de ikke havde symptomerne mere, blev overtalt af hospitalslægerne til at tage operationen, fordi der jo tidligere havde været konstateret forkalkning. Resten lod sig operere, fordi det jo var gratis, og de mente, at det da måtte være bedre både at have fået EDTA og så senere få by-pass, så var man nærmest helgarderet. På ventelisten var der 30 patienter til amputation. Af dem slap 27 med skrækken. Kun 3 blev opereret, og de 2 af dem havde i forvejen fået at vide, at de ikke måtte gå i EDTA-behandling, fordi deres årer til benene var total lukket, og så kan EDTA ikke hjælpe.

Overensstemmelse med amerikansk metaanalyse

En måneds tid efter, at Hancke & Flytlie havde offentliggjort deres undersøgelse i USA, kom der en såkaldt metaanalyse, hvor 2 amerikanske forskere havde sat sig for at gennemgå al litteratur om EDTA til dato. De havde opstillet nogle kriterier over, hvor god en undersøgelse skulle være for at kunne komme med på listen. Det er meget tilfredsstillende at se, at deres helbredelsesprocenter lå så tæt på hinanden som henholdsvis 85 % og 84 %. Det viser, at de 2 undersøgelser, som er uafhængige af hinanden, faktisk stemmer overens. Den amerikanske liste viser, at mellem 90 og 100 % har fået effekt af behandlingen. For at Sundhedsstyrelsen her i landet vil anerkende en ny tablet, kræver de kun, at 30 % skal få det bedre ved at bruge den.

Uredelig dansk undersøgelse

Der er kun 2 afvigelser fra de høje procenttal i den amerikanske liste. Det er en amerikansk karkirurg, Kitzel, og en dansk karkirurg, Sloth Nielsen, der henholdsvis var kommet frem til 66 % og 19 % effekt på deres undersøgelser af EDTA. De fleste har nok hørt om, at nogle danske karkirurger, blandt dem Sloth Nielsen, har lavet en undersøgelse. I karkirurgernes EDTA-blanding var medtaget 3 gr. EDTA. Det er det samme, som klinikkerne giver, men dermed ophører enhver lighed mellem EDTA-klinikkernes behandling og karkirurgernes. Alle de værdifulde ting, vi har med i vores flaske, slettede de let og elegant, og der var ikke yderligere vitamin og mineraltilskud, som vi giver. Lad dem så gøre det på denne måde; men bagefter skal de ikke gå rundt og sige, at de har undersøgt EDTA-lægernes behandling. Den duer ikke, når det er en helt anden blanding, de har brugt. Det er uredeligt. Derfor har I kunnet læse i aviserne om den uenighed, der er imellem de 2 lægegrupper. Det er ærgerligt at så mange mennesker bliver forholdt denne behandling, fordi man giver den et skær af uvirksomhed på et forkert grundlag Ekstra vitaminer og mineraler
EDTA-behandlingen fjerner naturligvis også nogle af de gode mineraler, og hvis ikke lægen giver en effektiv vitaminpille, der kan erstatte det tabte, så har han gjort patienten en bjørnetjeneste. Måske får patienten pænere årer; men der kommer andre ubehag, fordi der nu mangler både zink, selen og magnesium. Derfor gives det i store doser, dels i droppet og dels i tabletter. Til EDTA-behandlingen gives alle B vitaminer, og den vigtigste er B 6. Mangel på B vitamin fremmer åreforkalkning. Især hvis man spiser meget kød. Vi kan ikke fordøje kødet, som vi skal. Det nedbrydes kun halvt, og det “halvvejsprodukt” hedder homocystein. Det er en kraftig forkalker, et stof i kroppen, der opstår i vort stofskifte og homocysteinet øger forkalknings- tendensen. Hvis man vil forebygge her, er det meget tilrådeligt at tage et tilskud af B 6, især i vinterhalvåret.

Magnesium – det nødvendige mineral

Hvis man mangler magnesium i sin krop og bliver stresset, vred eller angst, så sprøjtes der binyrebarkhormon ud i kroppen af adrenalin og proadrenalin. Det får de små årer til at gå i krampe, og krampen kan blive så stærk, at det kan fremprovokere en blodprop i hjertet, selvom det aldrig har været forkalket. Ved at tilføre magnesium til kroppen, stabiliseres årene, så de ikke går i krampe af førnævnte årsager. Det første symptom på magnesium mangel i kroppen er, at man får uro i hjertet, ekstra slag af hjertet, og krampe i benene eller tæerne, efter man er kommet i seng, så man må styrte op og få dem rettet ud. På et eller andet tidspunkt mangler vi alle magnesium, hvis vi bliver gamle nok. Man bør være opmærksom på, at disse symptomer ofte kommer i forbindelse med vanddrivende medicin, der driver mineraler som magnesium og calcium ud af kroppen. Derfor gives også tit en ekstra kalium eller kaleorid tablet; men man glemmer at sætte magnesium til. Hvorfor? Fordi man ikke kan måle magnesium nøjagtigt, da 98 % af vores magnesium findes inde i cellerne, hvorfor kun de 2 % uden for kan måles, og det kan ikke fortælle os den sande tilstand inde i cellerne.

En bog om vitaminer

Foruden korrekt kost med vitamin og mineral indhold er det nødvendigt at sørge for balancen mellem calcium og magnesium. Tag evt. begge dele i en tablet, der hedder biocalcium. Kroppen tager det, den har brug for, og sender resten ud. Hvis man ønsker at vide mere om disse spørgsmål, så kan jeg henvise til bogen: “Vitamine og Mineraler” af Knut Flytlie, eller forgængeren “Vitaminrevolutionen”. Her fortælles både om vitaminer, mineraler og syre-base balancen på en måde så man bagefter har en større forståelse for sammenhængende.

Ingen afkalkning

Mange af vore patienter er blevet advaret mod behandlingen af deres læge. Man søger at skræmme dem ved at sige, at behandlingen afkalker deres knogler. I virkeligheden sker der lige det modsatte. De, der kommer med let afkalkede knogler, får en større knogletæthed, når de er færdige. De, der kommer med normale knogler, forlader behandlingen med normale knogler. Det er forbavsende, for hvis man havde lidt calcium-mangel, da man startede, og ikke havde taget en eneste kalktablet under forløbet, så har man mere calcium i blodet, når man er færdig, end før man startede, selvom der er fjernet lidt calcium fra kroppen. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har nogle kirtler på halsen ved siden af skjoldbruskkirtlen. De hedder biskjoldbruskkirtler. Det er dem, der er ansvarlige for, at vi har et ordentligt niveau kalk i blodet. Når vi så pludselig giver disse kirtler et chok ved med EDTA inddryp midlertidig at fjerne noget kalk, så begynder de at sende hormoner ud og aktiverer og henter kalk ind fra steder, hvor kalk ikke må være, og tager det ind i blodet. For det viser sig, at hormonerne aktiverer hurtigere dem, der bærer kalk til knoglerne, end dem, der bærer kalk fra knoglerne. Det har der været lavet en undersøgelse på, så det passer altså ikke, EDTA afkalker knoglerne.

Nyrefunktionen

Andre påstår, at EDTA tilstopper nyre med kalk, og de spørger, om man da ikke har set, hvordan der falder kalkflage ned, når en kaffemaskine afkalkes. Til dem kan vi kun sige, at det ikke er en kaffemaskineproces, som foregår, når man afkalker med EDTA. Det er en molekylær proces, der foregår inde i cellerne. Der findes en undersøgelse, som viser, at de, der har en let nedsat nyrefunktion før EDTA-behandling, har en normal nyrefunktion, når de er færdige med behandlingen. Det gælder i hvert fald, hvis de har fået behandlingen hos en læge, der udfører den korrekt. I dag vil ingen EDTA-læge overhovedet tilbyde behandlingen til en patient, hvis der er tale om en mere end let nedsat nyrefunktion hos vedkommende. For det er nyrerne, der skal klare udskillelsen af både kalk og tungmetaller, og det kræver, at man har nogle aktive nyrer, der til en vis grad fungerer normalt.

Forkalkning af nethinden

EDTA kan muligvis også afhjælpe forkalkning af nethinden, som kan udvikle sig til blindhed. Nogle tror fejlagtigt, at grå stær har noget med forkalkning at gøre. Det er ikke rigtigt. Grå stær er en forharskningsproces, som kan forhindres eller udsættes ved at tage E- og C vitaminer, Betacaroten og andre antioxidanter. EDTA, som gives for andre problemer kan ændre på udviklingen af en grå stær, men den kan kun fjernes ved operation. For at være sikker på, at EDTA kan hjælpe ved degeneration (forkalkning) af nethinden, er det meget vigtigt, at man kommer til behandling tidligt i forløbet. Det kan muligvis redde synet, eller bremse udviklingen. Er man først blind, er der ikke noget at stille op.

Nødvendigt at forebygge

Ved mange af vore sygdomme gælder det, at vi skal forebygge, så cellerne har det råmateriale, de skal have for at kunne fungere. Vi skal undgå, at sygdommen opstår ved at tilføre kroppen de råstoffer, den skal bruge for at holde sig rask. Pengene bruges forkert i dag, sygesikringen og sygehusvæsnet er kun til behandling af bestående sygelige tilstande, sygesikringen honorere kun de praktiserende læger til sygdomsbehandling, ikke til forebyggelse. Det er fordi, der er sket en så rivende udvikling på dette biologiske område, at sundhedsvæsenet ikke har nået at følge med. Og det kan tage op til 50 år endnu, før vi kan nå at vende skuden. Menneskelivet er alt for kort til at vente så længe.

Som en svensk professor udtalte: “Jeg ved, at om 100 år vil det lykkes lægerne at bevise, hvor godt det er at bevæge sig; men jeg har ikke tid til at vente, så jeg løber”. Det bør vi også gøre.

Litteratur:

1. C. Hancke, K. Flytlie: Benefits of EDTA Chelation Therapy in Arteriosclerosis: A Retrospectiv Study of 470 Patients. J of Advancement in Medicin, 6; 161-171. 1993.
2. L. T. Chappel, J. P. Stahl: The correlation between EDTA Chelation Therapy and Improvement in Cardiovascular Function: A Meta-Analysis. JAM, 3; 139-159. 1993.
3. E. M. Cranton: A Textbook on EDTA Chelation Therapy. Human Sciences Press, New York, USA. 1989.
4. F. H. Messerli: Cardiovascular Drug Therapy: Magnesium EDTA Chelation. W. B. Saunders Company, Philadelphia, USA. 2; 1613-1617. 1996.
5. E. M. Cranton: Bypassing Bypass, the new Technique of Chelation Therapy. Hampton Roads, USA. 1992.
6. P. Fernlund, A. Hanson, C. Laurell, B. Lundh: Klinisk Kemi. Studentlitteratur, Lund, Sverige. 1986.
7. Bruce W. Halstead: The scientific Basis of EDTA Chelation Therapy. Golden Quill Publishers, Colton, USA. 1979.
8. E. M. Cranton: Textbook on EDTA Chelation Therapy, Second Edition. April 2001.

 


Bemærk: klinikken er privat, uden ydernummer og tilskud fra det offentlige.
Klinikkens komplementære arbejdsmetoder, undersøgelser og behandling er ikke alment anerkendt i det etablerede sundhedsvæsen.